Serie # 14
(1 time 33
min.)
UGANDA 2001
Blandt pygmæer og bjerggorillaer
1. del (47
min.)
Vi forlod Grenaa i
3
graders frost og ankom til Uganda i 37 graders varme, - men det var
bestemt ikke de eneste yderpunkter. - Således brugte vi en hel rulle
film, da vi på lang afstand så den første flodhest, for nogle dage
senere at få spoleret nattesøvnen, da op til flere af slagsen
græssede to meter fra hytten hvor vi sov. En anden højst
usædvanlig oplevelse var mødet med nogle af de sidste nulevende
pygmæer.
- Der var bestemt ikke tale om dværge, eller folk der måske på en
eller anden måde så ”forkerte” ud. Nej, her var tale om
helt ”almindelige” og meget smukke mennesker, der bare ikke var ret
høje. - Alle pygmæerne, mænd som kvinder var lige høje: ca. 130 cm.
- Den højste ”pygmæ” var omkring 150 cm. men tilhørte en
”blandingsrace”
2. del (46 min.)
Omkring 1.900 km kørte vi i det utroligt fattige men meget frodige
og smukke land. Vi så masser af vilde dyr ( elefanter, giraffer,
løver, flodheste, krokodiller, antiloper, gazeller, bøfler,
vortesvin, aber, fugle, kryb, osv. - osv. )
- Men heldigvis fandt vi også det vi måske havde glædet os allermest
til: Bjerggorillaerne. Dybt inde i
regnskoven, på grænsen mellem Rwanda og Zaire, fandt vi
”Mubari-gruppen”
der har været kendt siden 1993. - Den består af 16 individer: Én sølvryg, 6 hunner og 9 unger. Det var en ubeskrivelig
oplevelse, der var alle pengene værd og ingen var overhovedet i
tvivl:
Vi mennesker er i familie med disse dyr.
|

|