Og hvem er så
denne Erik Frandsen fra Grenaa, - der med et glimt i øjet
kalder sig både foredragsholder, amatørfotograf og globetrotter?
Erik Frandsen har altid været lidt
af et friluftsmenneske med lyst til at udforske og opleve naturen
fremmede steder på kloden
Han har prøvet næsten alt fra
bjergbestigning til huledykning. - Fra bivuak til Sheraton - og fra
Svalbard til Antarktis.
Han har i årenes løb foretaget rejser
i mere end 100 lande og stater, fordelt på de 7
kontinenter - og på en stor del af rejserne har familien været med.
Hans store fotointeresse har
igennem årene ført til mere end 100.000 optagelser - herfra en
del under vandet, - og overalt på turene er båndoptageren fulgt
med for at virkeliggøre billederne.
Efter næsten 30 år ved DSB tvang en
arbejdsulykke i 1993 ham så at sige til at >>skifte spor<<
- Ved et samspil af ulykkelige omstændigheder mistede
han sin højre hånd, men ikke sin evne til at fotografere og dermed
formidle sine oplevelser på en både smuk og underholdende måde der
overalt i foreninger, på skoler og i kulturcentre vækker
begejstring, når billeder - lydoptagelser og musik smelter sammen
til en afslappet underholdning
Kilde: Århus Stiftstidende
|